Jeg har valgt at lave mine forl\u00f8b med fokus p\u00e5 hvert fag, hvor der i begge forl\u00f8b bliver opfordret til, at lave et samarbejde med et andet fag og evt. den lokale folkekirke. Dette har jeg gjort, fordi fagene er adskilte p\u00e5 Gyldendals fagportalsoversigt. Jeg bliver n\u00f8dt til, at fange enten musikl\u00e6reren eller kristendomsl\u00e6rerens opm\u00e6rksomhed, s\u00e5 de tager initiativet til et samarbejde.
En anden mulighed kan ogs\u00e5 v\u00e6re, at f\u00e5 delt forl\u00f8bene med Kirkens Skoletjeneste, p\u00e5 den m\u00e5de vil en invitation fra den lokale folkekirke ogs\u00e5 v\u00e6re en mulighed.<\/p>\n\n\n\n
Jeg t\u00e6nker, der kan v\u00e6re en fordel i, at forl\u00f8bene kan laves i st\u00f8rre eller mindre grad af samarbejde og koordinering. Det er lettere, at lave tv\u00e6rfagligt samarbejde, n\u00e5r man kender forl\u00f8bets gang, og har pr\u00f8vet det med sin egen klasse f\u00f8rst. Det kr\u00e6ver nemlig lidt ekstra, n\u00e5r man vil bryde op med “normalen”. Det kr\u00e6ver overvejelser og noget ekstra planl\u00e6gning og et overskud, hvis man skal “forstyrre” sine kollegaer.<\/p>\n\n\n\n
Det som jeg oplever, ofte bliver en udfordring i grundskolen, er hverdagen. Bl.a. det som Sir Ken Robinson fremh\u00e6ver i sit syn p\u00e5 skolesystemerne rundt i verden, at dagene forl\u00f8ber som et samleb\u00e5ndsarbejde, hvor alt skal times og tilrettel\u00e6gges efter et ur, en klokke.<\/p>\n\n\n\n
Et langt stykke hen af vejen giver s\u00e5dan en struktur god mening. P\u00e5 min skole, der har tre spor, er der 30 klasser. Vi er inddelt i 3 afdelinger, indskoling, mellemtrin og overbygning. Vi er som l\u00e6rere som udgangspunkt tilknyttet en af disse tre afdelinger. Hverdagen h\u00e6nger nogenlunde sammen. Klasserne har som udgangspunkt en l\u00e6rere eller p\u00e6dagog i hver lektion. Ved sygdom eller anden frav\u00e6r har vi tilkaldevikarer, der overtager undervisningen eller ogs\u00e5 d\u00e6kker vi ind for hinanden.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har taget min uddannelse p\u00e5 det tidpunkt, hvor alle skulle have fire linjefag. Jeg har udbygget mit idr\u00e6t, s\u00e5 jeg ogs\u00e5 har sv\u00f8mning. Men jeg har kollegaer, der har taget uddannelsen ud fra andre vilk\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
I min nuv\u00e6rende 4.c er der seks forskellige l\u00e6rere og en p\u00e6dagog, der varetager klassens undervisning. En af disse l\u00e6rere er klassel\u00e6rer i overbygningen og en anden er prim\u00e6rt i indskolingen og p\u00e6dagogen er i indskolingen og SFOen. Hver gang vi ikke er i 4.c er vi i andre klasser, i andre afdelinger, har m\u00f8der eller forberedelse. Jeg er selv i indskolingen i forbindelse med musik p\u00e5 1. – og 2. \u00e5rgang og idr\u00e6t p\u00e5 1. \u00e5rgang.<\/p>\n\n\n\n
\u00d8nsker jeg, at have tid til fordybelse med min klasse, hvor vi f.eks. kan tage over i kirken og arbejde med kreative processer, skal de klasser jeg ellers skulle have haft, have en vikar, og mine kollegaer skal tilsides\u00e6tte\/udskyde deres planlagte undervisning samtidig med, de skal ind og agere vikar i andre klasser i fag, de ikke n\u00f8dvendigvis er uddannet eller har kompetencer i. Hvis ikke jeg har undervisning, bliver det min forberedelse, der ryger. P\u00e5 den m\u00e5de skal jeg overveje, hvad der skal foreg\u00e5 i undervisningen de efterf\u00f8lgende dage, p\u00e5 andre tidspunkter eller g\u00e5 og planl\u00e6gge lidt i de huller der evt. opst\u00e5r i l\u00f8bet af den anderledes dag. Jeg skal udskyde rette- og responsarbejdet til senere. Dermed forl\u00e6nges perioden for returneringen af elevernes afleveringer. Jo l\u00e6ngere tid der her g\u00e5r, jo mindre relevant bliver det for eleven.<\/p>\n\n\n\n
Skolen og mine kollegaer er meget samarbejdsvillige og g\u00e5r langt for, at f\u00e5 tingene til at n\u00e5 sammen. Men hver gang man v\u00e6lger at bryde op, st\u00e5 man med forberedelsen af den kreative proces samtidig med, man skal planl\u00e6gge sin undervisning til den vikar, der skal overtage den undervisning, man ellers skulle have varetaget. Hvor ofte kan man byde klasser, at have vikar? Hvor ofte kan man bede sine kollegaer om, at udskyde deres arbejde, og p\u00e5 den m\u00e5de presse dem p\u00e5 tid? Skal det v\u00e6re et spil i lotteriet om ens barn f\u00e5r en l\u00e6rer, der v\u00e6lger, at bryde op og lave anderledes processer for en enkelt klasse?<\/p>\n\n\n\n
Ryster man i en enkelt snor i spindelv\u00e6vet ryster man hele nettet. Kunsten bliver s\u00e5, om rystelserne udvikler og styrker tr\u00e5dene, eller om nogen simpelthen brister og forbindelsen og samarbejdet smuldre?<\/p>\n\n\n\n
Hvis man skal forholde sig til l\u00e6rerens position i forhold til netop l\u00e6ring og motivation hos eleverne, m\u00e5 det at f\u00e5 en vikar, der m\u00e5ske ikke er uddannet l\u00e6rer eller en vikar, der godt nok er l\u00e6rer, men er blevet bedt om, at vikariere i et fag, de ikke har kompetencer i, ikke rigtig v\u00e6re fordrende for l\u00e6ring og motivation. En nedskrevet vikarplan kommer ikke omkring alle nuancerne. Det kommer de vikarramte klasser til at betale prisen for. Det dilemma skal man forholde sig til, hvis man gerne vil lave kreative processer med en klasse, der bryde hverdagens struktur.<\/p>\n\n\n\n
F\u00e5 at f\u00e5 tid til fordybelse har mange skoler lave en struktur, hvor der enten hver uge eller m\u00e5ned, eller p\u00e5 anden vis, brydes op i skemaet, s\u00e5 man har en hel dag til at fordybe sig i. P\u00e5 den m\u00e5de bliver samleb\u00e5ndstanken brudt op og der bliver skabt rammer og mulighed for fordybelse.<\/p>\n\n\n\n
Kunsten bliver ude p\u00e5 skolerne, at f\u00e5 givet l\u00e6rerne den tid og rum, det kr\u00e6ver, at f\u00e5 skabt en god proces, som netop kan tilgodese l\u00e6ring, motivation og nysgerrighed hos eleverne. Er l\u00e6reren velforberedt, motiveret og har egen interesse i arbejdet, er sandsynligheden for l\u00e6ring hos eleverne v\u00e6ldig gunstige. Det g\u00e6lder i den normale undervisning, men i s\u00e6rdeleshed ogs\u00e5 i fordybelsesdagene, da tiden og det opbrudte skema ikke i sig selv skaber kreativitet.<\/p>\n\n\n\n
Der skal en velvillighed til \u00f8konomisk at frigive l\u00e6rerne noget mere. Der skal en tillid til, at skolerne godt kan udfylde rammen for god undervisning og l\u00e6ring selv. Lad lederne og personalet ude p\u00e5 skolerne t\u00e6nke tankerne i forhold til struktur og indhold. Der er lige nu meget topstyring og kontrol, det binder systemet og g\u00f8r det meget rigidt og ufleksibelt. Der er mange kreative l\u00e6rere og \u201ddrivet\u201d i forhold til, at yde det ekstra, er der, men topstyring fordre ikke de kompetencer, der er tilstede.<\/p>\n\n\n\n
Corona har i den grad \u00e5bnet op for netop denne debat. Sidste for\u00e5r og dette for\u00e5r, hvor den daglige struktur har v\u00e6re brudt op p\u00e5 en masse forskellige m\u00e5der, har puste til opm\u00e6rksomheden i forhold til, hvor eleverne trives og hvordan de trives.
Hvad giver det, at have f\u00e5 l\u00e6rere i en klasse, halve og hele fagdage og onlineundervisning? Hvilke ulemper er der?
Alt det her \u00e5bner forh\u00e5bentlig op for en noget mere konstruktiv debat, hvor l\u00e6rernes erfaringer og input, m\u00e5ske kan blive h\u00f8rt og inddraget noget mere end ved tidligere skoledebatter.<\/p>\n\n\n\n
Musikfaget har haft lidt sv\u00e6re vilk\u00e5r, da musik er et fysisk fag, hvor man kommer hinanden ved. Og alligevel, har der v\u00e6ret et hav af sparring p\u00e5 sociale medier, hvor mange har gjort, hvad de kunne, for at holde gang i musikundervisningshjulene. Der er meget godt at finde i de forl\u00f8b, som jeg l\u00f8bende skal dykke ned i, bruge af og tilpasse, s\u00e5 de passer ind i den hverdag der kommer p\u00e5 sigt. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg har valgt at lave mine forl\u00f8b med fokus p\u00e5 hvert fag, hvor der i begge forl\u00f8b bliver opfordret til, at lave et samarbejde med et andet fag og evt. den lokale folkekirke. Dette har jeg gjort, fordi fagene er adskilte p\u00e5 Gyldendals fagportalsoversigt. Jeg bliver n\u00f8dt til, at fange enten musikl\u00e6reren eller kristendomsl\u00e6rerens opm\u00e6rksomhed, … <\/p>\n