{"id":67,"date":"2021-01-03T09:43:21","date_gmt":"2021-01-03T09:43:21","guid":{"rendered":"https:\/\/legendelet.dk\/?page_id=67"},"modified":"2021-05-30T13:00:01","modified_gmt":"2021-05-30T13:00:01","slug":"kreativitet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/legendelet.dk\/index.php\/kreativitet\/","title":{"rendered":"Kreativitet"},"content":{"rendered":"\n

Hvad er kreativitet egentlig for en st\u00f8rrelse?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Kjeld Fredens enaktivistiske tanke og modtryk mod den kognitivistiske tanke, der har v\u00e6re styrende i samfundet i forhold til skoler og uddannelser, de sidste mange \u00e5r, er begyndt, at ramme skolerne nu. Sir Ken Robinsons fremst\u00f8d i midt 00\u2019erne, hvor skolen blev sammenlignet med samleb\u00e5ndsarbejde, har v\u00e6ret et godt startskud. Jeg t\u00e6nker ikke, at han eller Kjeld Fredens kommer med nogen s\u00e6rlig ny viden, men de har sat tidligere tanker ind i en tidssvarende debat.<\/p>\n\n\n\n

Kognitivismens datastyring, kun med fokus p\u00e5 det rationelle, har gjort l\u00e6ringen alt for mekanisk og \u00e5bner ikke op for, at svaret m\u00e5ske ikke er det man s\u00f8gte efter. Enaktivismen st\u00e5r for visdom, hvor man tager bestik af situationen og vurderer, om i hvilken udstr\u00e6kning beslutningen skal f\u00f8res ud i livet. Uddannelsessystemets v\u00e6rds\u00e6ttelse af tilegnelse af faktuel viden, det der kan sikre evidens, styring og kontrol, gennemsyrer systemet. Det er p\u00e5 bekostning af det komplette syn p\u00e5 viden og l\u00e6ring, som er n\u00f8dvendigt for at kunne begrunde, hvad man har gang i. Et ensidigt syn p\u00e5 faktuel viden, g\u00f8r desuden personer resistente over for forandringer. Et demokrati bygger p\u00e5 respekten for andre, mens v\u00e6kstmodeller kun respekterer optimering.<\/p>\n\n\n\n

Kjeld Fredens ser det som problematisk, at basale f\u00e6rdigheder for al l\u00e6ring findes i de praktiske fag \u2013 dem, man stort set har fjernet fra al uddannelse. Man overser, at fundamentet er selve perceptionen, som rummer de kvaliteter, der skal til, f\u00f8r man kan navigere i en uforudsigelige verden.<\/p>\n\n\n\n

Vores fremtid har brug for kundskaber, der bygger p\u00e5 sociale relationer, kritisk t\u00e6nkning og evnen til at t\u00e6nke over egen t\u00e6nkning.
T\u00e6nkning, handling og f\u00f8lelser er begreber, vi kan adskille, men man kan ikke adskille de mentale funktioner, de har. Vi skal have en dynamisk forst\u00e5else for, hvordan hjerne, krop og omverden befordre hinanden.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6ring sker via en transaktion. Den bliver formet og omformet hele tiden, samtidig med at individet udvikler sig. Hukommelsen er ikke en lagerplads, men en konstant rekonstruktion afh\u00e6ngig af den situation, man befinder sig i, og som man omformer, n\u00e5r indtryk og udtryk gensidigt former hinanden.
L\u00e6ring kan v\u00e6re en tilf\u00f8jelse eller en decideret korrektion, af det man allerede ved eller vidste. Uvidenhed, kan ikke tage imod ny viden. F\u00f8r ny viden kan tilegnes, kr\u00e6ver det eksisterende kundskaber, som man kan bygge videre p\u00e5. Samtidig er de kundskaber man tilegner sig med gl\u00e6der, langt mere fleksible end dem, man tilegner sig uden overvejelser.
Udover, at man kan have gl\u00e6der ved det at l\u00e6re, mener Kjeld Fredens, at det har liges\u00e5 stor betydning den kultur og det f\u00e6llesskab, som g\u00f8der jorden.<\/p>\n\n\n\n

Kreativitet kr\u00e6ver fordybelse, overvejelser og kritisk tilgang. Det kr\u00e6ver, at man arbejder og l\u00e6rer at forst\u00e5 og udtrykke sig multimodalt eller nonverbalt. Kreative udtryk (multimodalt og\/eller nonverbalt) er med til at komplement\u00e6rer vores verbale kommunikation. Den nonverbale kommunikation opbygger, if\u00f8lge Kjeld Fredens, f\u00e6rdigheder eller semiotiske resurser, som styrker det verbale sprog og l\u00e6sef\u00e6rdigheden. Men for at kunne udtrykke sig via den multimodale kommunikation, bliver kunsten\/kreativiteten en n\u00f8dvendighed.<\/p>\n\n\n\n

Et paradoks er, at vores uddannelse er lagt an p\u00e5 en forudsigelig verden, der kan kontrolleres, og hvor perception er un\u00f8dvendig, men vores verden er ikke forudsigelig, man sukker efter kreativitet og innovation, s\u00e5 man er rustet til at klare det uforudsigelige.<\/p>\n\n\n\n

Kollektiv intelligens viser sig at v\u00e6re dygtigere end det enkelte individ. Kreativitet og innovation er en social proces. De bygger p\u00e5 en kommunikativ musikalitet. Ens egen erfaring kan styrkes via kollektiv intelligens.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6ring skal v\u00e6re konkret og h\u00e5ndgribelig, f\u00f8r den giver mening p\u00e5 et abstrakt plan. Kreative processer er h\u00e5ndgribelige og konkrete, hvorimod slutproduktet kan v\u00e6re meget abstrakt. De, der har v\u00e6ret gennem den kreative proces, vil dog have en forst\u00e5else for det abstrakte slutprodukt, samtidig med, at deres begrebs- og erfaringsverden er blevet udvidet.<\/p>\n\n\n\n


Hvor er vi p\u00e5 vej hen?
<\/strong>Op gennem 00\u2019erne har der v\u00e6ret meget fokus p\u00e5, hvordan de danske skoleb\u00f8rn klare sig i forhold til skoleb\u00f8rn rundt om i verden. PISA-unders\u00f8gelserne fik sat gang i bl.a. uroproblemet i skolerne. Alts\u00e5 den undervisningsforstyrrende uro, og den blev identificeret som den enkeltfaktor med st\u00f8rst skadelig effekt for elevernes l\u00e6ring. Dette udm\u00f8ntede sig til et s\u00e6rligt indsatsomr\u00e5de i forbindelse med folkeskolereformen. Her kom der fokus p\u00e5, at l\u00e6rerne skulle arbejde ud fra tydelige l\u00e6ringsm\u00e5l. Det p\u00e6dagogiske grundsyn i reformen gik fra diffuse og selvst\u00e6ndige l\u00e6rerfaglige sk\u00f8n til forenklede samt pr\u00e6ciserede f\u00e6lles m\u00e5l, ansvarlighed, m\u00e5lstyring, nationale test og n\u00f8jagtig viden om elevernes resultater.<\/p>\n\n\n\n

Skolerne skulle p\u00e5 mange m\u00e5de fremst\u00e5 som idealskoler, hvor bump og forstyrrelser skulle minimeres. Der skulle skabes bedst mulig betingelser for elevernes l\u00e6ring. Og dette skulle ske ved tydelig feed back og et fokus p\u00e5, at eleverne skulle blive bedre til at l\u00e6re at l\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n

Den hollandske filosof Gert Biesta beskriver det s\u00e5ledes:<\/p>\n\n\n\n

I dette scenarie fremst\u00e5r skolen som en funktion af og en funktion for samfundet, hvor den perfekte skole er den skole, der varetager funktionen bedst: friktionsfrit, effektivt, virkningsfuldt og uden alt for meget ballade. (Taget fra: Uren p\u00e6dagogik 3, s. 126)<\/em><\/p>\n\n\n\n

Hvis l\u00e6rerne har sv\u00e6rt ved, at f\u00e5 styr p\u00e5 den uro\/\u201dballade\u201d der kan opst\u00e5, kan man tilkalde hj\u00e6lp udefra \u2013 konsulenter \u2013 eller man kan komme p\u00e5 et kursus et par timer\u2026 – Jeg t\u00e6nker der er flere aspekter her, som spiller ind, og det jeg har oplevet som v\u00e6rende frustrerende de seneste \u00e5r er, at min\/l\u00e6rernes faglig position har v\u00e6ret nedprioriteret.<\/p>\n\n\n\n

Risikoen ved at f\u00e5 lavet en skole, som bliver s\u00e5 topstyret som den seneste reform peger hen mod er, at skolen bliver noget man skal igennem frem for noget, man skal involvere eller fordybe sig i. Et sjovt lille paradoks her er, at netop manglende motivation og kedsomhed \u2013 som man oplever, n\u00e5r man \u201dbare\u201d skal klare noget \u2013 netop er noget som f\u00f8rer til uro.<\/p>\n\n\n\n

Heldigvis er der i systemet kommer st\u00f8rre fokus p\u00e5, at give l\u00e6reren deres viden og kompetence plads igen. Et bud p\u00e5 dette er det, der bliver kaldt: P\u00e6dagogiske L\u00e6ringsf\u00e6llesskaber (PLF). De problemer og udfordringer, der altid er i et relationsarbejde l\u00f8ses bedst af dem, der er \u201dp\u00e5 gulvet\u201d. L\u00e6reren er faktisk ekspert i at v\u00e6re l\u00e6rer\u2026 Paradokset i, at vi skal g\u00f8re brug af de interne eksperter, alts\u00e5 l\u00e6rerne\/kollegaerne, er, at det kr\u00e6ver tid. Tid, hvor der er mulighed for at observere, samtale, indsamle data, udf\u00f8re og tilslut samle op. P\u00e5 min skole har vi f.eks lige nu to l\u00e6sevejledere \u2013 der er ca. 670 elever. De har tilsammen 7 lektioner om ugen til faglig indsats i deres skemaer (de er begge derudover klassel\u00e6rere og har alm. undervisnings i resten af deres skemaer). Alts\u00e5, hvor de enten har mindre hold, til mindre forl\u00f8b for de elever, der er teste ordblinde eller som st\u00f8tte ude p\u00e5 en \u00e5rgang eller i en klasse i st\u00f8rre eller mindre perioder. Hvorn\u00e5r kan jeg som alm. danskl\u00e6rer g\u00f8re brug af vores interne eksperter til at f\u00e5 sparring af min undervisning til f.eks. l\u00e6seudvikling for mellemtrinselever? S\u00e5 for at id\u00e9en med PLF kan komme til sin ret, burde der m\u00e5ske v\u00e6re sat flere kollegatimer ind i alles skemaer. Lige nu har vi p\u00e5 min skole \u00e9n lektion om uge, der hedder teamtid. Den tid bliver delt mellem: \u00e5rgangsteamet, fagteam og klasseteam.
Jeg oplever ogs\u00e5, at de mindre fag, som musik og kristendom, har meget ringe k\u00e5r i forhold til, at lave faglig sparring. Der hvor jeg er nu, forsvinder den tid lidt til fordel for de st\u00f8rre fag, som dansk og matematik. At tiden forsvinder er m\u00e5ske ikke det rigtig udtryk. Vi bliver n\u00f8dt til at prioritere tiden, og s\u00e5 kommer de store fag til at tage pladsen.<\/p>\n\n\n\n

Men som skrevet, er der begyndt at komme en tungere modv\u00e6gt p\u00e5 v\u00e6gtsk\u00e5len. PLF, er et bud p\u00e5, at give l\u00e6rerne deres vide og kompetencer plads igen. Det er en sp\u00e6d start, og p\u00e5 min arbejdsplads joker vi lidt med, at det er en meget lang f\u00f8dsel, og vi er faktisk lidt i tvivl om, om der kommer en \u201dbaby\u201d ud af det.<\/p>\n\n\n\n

Hvad er kreativitet egentlig for en st\u00f8rrelse?
<\/strong>Er kreativiteten i os? Er den der kun, n\u00e5r vi har interesse for omr\u00e5det? Eller er kreativitet en m\u00e5de at arbejde p\u00e5?<\/p>\n\n\n\n

Kjeld Fredens kommer m\u00e5ske ret godt omkring de forskellige aspekter ved at tage udgangspunkt i den enaktivistiske tilgang: Hjerne, krop og omverden<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

For at leve op til kognitivismens rationelle tilgang, hvor det kun er kolde fakta, der kan bruges, pr\u00f8ver vi at forklare kreativitet med kognitivismens sprog.<\/p>\n\n\n\n

Kreativitet er samarbejde, hvor individueller kompetencer s\u00e6ttes i spil. Kreativitet er den individuelles leg med tanker og id\u00e9er, man gerne vil pr\u00f8ve af. Man kan ikke forudse, hvad det ender med. Vi kan tage en masse forholdsregler, lave rammer og udstikke m\u00e5l, men der er ingen garantier. Dog giver processen altid erfaringer til de medvirkende.<\/p>\n\n\n\n

Ved kognitivismen pr\u00f8ver man at finde fejlen, der gjorde, at m\u00e5let ikke blev n\u00e5et. Ved enaktivismen pr\u00f8ver man at vurdere om det overhovedet giver mening at n\u00e5 det m\u00e5l, der er sat. Er m\u00e5let stadig relevant i de st\u00f8rre sammenh\u00e6nge?<\/p>\n\n\n\n

Udfordringen ved at arbejde kreativt i grundskolerne er, at det er s\u00e5 sv\u00e6rt at vurdere om det lykkedes. Hvis samfundet oplever, at de kompetencer der kommer ud p\u00e5 arbejdsmarkedet ikke lever op til det behov der er i samfundet, lever vi ikke op til skolens m\u00e5l.  <\/p>\n\n\n\n

Systemet har i sin iver for at f\u00e5 skabt s\u00e5 innovative, omstillingsparate individer, f\u00e5et lagt folkeskolerne i en slags sp\u00e6ndetr\u00f8je.
Man erkender, at kreativitet er noget, man kan l\u00e6re, men man glemmer at give tid til fordybelsen, fuskeriet og opfindsomheden, der er med til at kreativitet kommer til sin ret.
Samtidig skal man kunne arbejde professionelt mod et m\u00e5l, hvor man arbejder kreativt og innovativt, ogs\u00e5 selvom det ikke umiddelbart tager udgangspunkt i ens egen interesse.<\/p>\n\n\n\n

Det er ben h\u00e5rdt arbejde og langt hen af vejen meget h\u00e5ndgribeligt.
Kreativitet er ogs\u00e5 at kunne tilfredsstille andres behov, s\u00e6tte sig i andres sted, for s\u00e5 at arbejde mod et produkt, der kan give v\u00e6rdi for \u201dden anden\u201d. Det kr\u00e6ver, at man sl\u00e6kker lidt p\u00e5 \u201dsp\u00e6ndetr\u00f8jen\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Google, som arbejdsplads, arbejder f.eks. med id\u00e9en om, at i 20% af arbejdstiden m\u00e5 medarbejderne eksperimentere og fuske\/lege med egne projekter. Det g\u00f8r de helt bevidst for at fremme medarbejdernes opfindsomhed. De f\u00e5r tid til at t\u00e6nke vilde, sk\u00e6ve id\u00e9er, hvor det er ok at lave fejlskud \u2013 et frirum \u2013 hvor det er ok ikke at lykkedes. Denne 20%-regel er for alle medarbejder og ikke kun en udvalgt gruppe.
I virksomheder, der arbejder med denne ideologi, oplever de faktisk, at disse fuskerier giver merv\u00e6rdi for arbejdspladsen i sidste ende. Lene Tanggaard skriver netop om dette i sin bog: Opfindsomhed.<\/p>\n\n\n\n

Vi trives ved at lykkedes med noget, vi trives ved, at l\u00f8se de udfordringer, vi bliver stillet overfor. Grundskolens vigtigste opgave er, at \u00f8ve probleml\u00f8sning p\u00e5 s\u00e5 mange m\u00e5de som muligt. Fundamentet skal v\u00e6re ret st\u00e6rkt, s\u00e5 man kan st\u00e5 imod de udfordringer man m\u00f8der \u2013 b\u00e5de socialt og fagligt.<\/p>\n\n\n\n

Kreativitet er at vide, hvordan man arbejder hen mod noget abstrakt, noget nyt, med de redskaber, man har f\u00e5et opbygget og l\u00e6rt i samarbejde med andre. Samtidig skal man v\u00e6re bevidst om, at man kun selv bliver dygtigere ved, at turde m\u00f8de andre og de redskaber de kommer med \u00e5bent, ydmygt og konstruktivt.<\/p>\n\n\n\n

En kreativ proces opst\u00e5r oftest med en problemstilling \u2013 i skolesammenh\u00e6ng ofte fra l\u00e6rerene \u2013 hvor inspirationen kommer udefra. Eleverne skal ud fra problemstillingen i gang med at finde ud af, hvordan de s\u00e5 skal f\u00e5 dette \u201dproblem\u201d l\u00f8st.
For at hj\u00e6lpe processen i gang samtidig med, at pr\u00f8ve at give alle elever mulighed for at opleve sig selv som en del af processen, skal l\u00e6reren hj\u00e6lpe til med en struktur, der rammer forl\u00f8bet ind, uden at hindre for meget. Her er det vigtigt, at have \u00f8je for, hvem der har hvilke styrker og hvem, der m\u00e5ske har brug for, at afpr\u00f8ve andre sider af sig selv af.
I \u201dSed vitae\u201d (fra s. 111) blive Meredith Belbins koncept om teamroller kogt ned til tre funktioner, som m\u00e5ske er lidt mere b\u00f8rnevenlige at forst\u00e5. De tre roller er: Id\u00e9mager, Udvikler og afslutter.
Det er vigtigt fra l\u00e6rerens side, at v\u00e6re tydelig, hvordan rollerne forst\u00e5s. Hver is\u00e6r han en opgave, men samtidig et ansvar for, at hj\u00e6lpe de andre roller til, at de kan udf\u00f8re deres opgave \u2013 gensidig respekt for hinandens arbejdsroller. Id\u00e9elt set, s\u00e5 skulle alle gerne pr\u00f8ve de forskellige roller af, p\u00e5 den m\u00e5de giver det mulighed for, at de f\u00e5 en forst\u00e5else af, hvad der kr\u00e6ves af de forskellige roller.
For at hj\u00e6lpe gruppearbejdet p\u00e5 vej opstiller Mogens Christensen i Sed Vitae, fem punkter, der kan v\u00e6re rammen for en skabende udviklingsproces.<\/p>\n\n\n\n