Grundid\u00e9en til dette samarbejde, kirke og skole, udspringer af, at b\u00e5de musik- og kristendomsfagene er fag, der kun fylder en ugentlig undervisningslektion. Hvordan kan disse to fag styrkes og hvordan kan de underbygge hinanden? Samtidig er skole og kirke, i det her tilf\u00e6lde, naboer, s\u00e5 det er oplagt at udnytte de kompetencer, der vil v\u00e6re i s\u00e5dan et samarbejde.<\/p>\n\n\n\n
I begge fag arbejdes der med udtryk p\u00e5 forskellige vis og i forskellige tider. Musikken udtrykker sig kropsligt og arbejder mere eller mindre synligt med samarbejde, tillid, afh\u00e6ngighed, f\u00f8lelser og meget mere. Oplevelserne sker her og nu, og reaktionerne p\u00e5, hvad man g\u00f8r, har en direkte konsekvens.<\/p>\n\n\n\n
I kristendomsfaget arbejdes der med mange af de samme ting. Dog bliver det ofte sat i et perspektiv, hvor man s\u00f8ger sine svar i historien og ser de reaktioner de medf\u00f8rte. Man arbejder mere teoretisk i forhold til, hvordan etikken kan komme til udtryk ud fra hvilket etisk udgangspunkt man tager.<\/p>\n\n\n\n
Men hvordan kan man arbejde med de f\u00f8lelser, der er forbundet med det at tro? Hvordan kan man beskrive sorgen, gl\u00e6den det ubeskrivelige, s\u00e5 kroppen bliver en del af sproget?<\/p>\n\n\n\n
T\u00e6nk, hvis det at udtrykke store f\u00f8lelser via musik g\u00f8r, at eleverne f\u00e5r udvidet deres begreber og forklaringer p\u00e5 noget af det, der kan v\u00e6re sv\u00e6rt at forklare!<\/p>\n\n\n\n
I forhold til det data, der er blevet indsamlet ved et samarbejde Esbjerg kunstmuseum, Det dengang Vestjysk konservatorium, og en 4. klasse fra en folkeskole i Esbjerg, s\u00e5 er der noget om snakke. Ved at lade eleverne inddrage egne erfaringer og eget f\u00f8lelsesliv i det mere uh\u00e5ndgribelig, blev de bedre til at udtrykke sig mere sprogligt nuanceret.<\/p>\n\n\n\n
Skolen best\u00e5r i meget h\u00f8j grad at abstrakt l\u00e6ring. Viden bliver sprogligt formidlet, bliver en eksplicit l\u00e6ring, hvilket p\u00e5 mange m\u00e5de er en meget \u00f8konomisk form for l\u00e6ring. Udfordringen bliver, at abstrakt viden meget hurtigt forsvinder, hvis det ikke opfattes som brugbart eller meningsfuldt.<\/p>\n\n\n\n
For at skabe mulighed for, at l\u00e6ringen huskes, er det n\u00f8dvendigt, at s\u00e6tte gang i mange forskellige omr\u00e5der i hjernen. S\u00e5 n\u00e5r man stilles overfor, f.eks. at skulle forholde sig til p\u00e5skens m\u00e6rkedage, skal der gerne s\u00e6ttes et nervenetv\u00e6rk, der er fordelt over st\u00f8rre dele af hjerne, i gang.
Theresa Schilhab, neurobiolog og forskningsleder ved Forskningsenhed for Kognition og Neurovidenskab ved Danmarks P\u00e6dagogiske Universitetsskole, har bl.a. forsket i sammenh\u00e6ngen mellem l\u00e6ring, hukommelse og neural aktivitet. S\u00e5 n\u00e5r vi har flere sanser i spil, aktiveres hjerne i flere omr\u00e5der og vi husker bedre.<\/p>\n\n\n\n
Udfra en neurobiologisk synsvinkel er hukommelse erfaringer, der har skabt cellul\u00e6re forandringer forskellige steder i hjernen. Theresa fort\u00e6ller, at hjerne er plastisk, den kan forandre sig. Den forandre sig i forhold til den p\u00e5virkning, den uds\u00e6ttes for. Jo kraftigere og hyppigere en p\u00e5virkning er, jo st\u00e6rkere bliver aktiviteten i det p\u00e5g\u00e6ldende nervenetv\u00e6rk, og jo mere langvarig bliver hukommelsen.<\/p>\n\n\n\n
Undervisningen i grundskolen er opbygger cirkul\u00e6rt, eleverne kommer gennem mange af de samme grundelementer op gennem deres skolegang. B\u00e5de som ren repetition, men ogs\u00e5 hvor de bliver pr\u00e6senteret for mere eller ny viden om et givent omr\u00e5de. Hvis eleverne bedre kan huske det de l\u00e6rte sidst, kan man som l\u00e6rer hurtigere komme videre med det n\u00e6ste skridt i processen. Man har st\u00f8rre mulighed for, at arbejde mere varieret og bredere med sin undervisning. Eleverne oparbejder samtidig flere kroge, hvor de kan tr\u00e6kke deres viden fra og perspektivere til.<\/p>\n\n\n\n
Her er linksne til forl\u00f8bene og hvorfor de er opbygget som de er – disse kan ogs\u00e5 tilg\u00e5s vis menuerne \u00f8verst: Grundid\u00e9en til dette samarbejde, kirke og skole, udspringer af, at b\u00e5de musik- og kristendomsfagene er fag, der kun fylder en ugentlig undervisningslektion. Hvordan kan disse to fag styrkes og hvordan kan de underbygge hinanden? Samtidig er skole og kirke, i det her tilf\u00e6lde, naboer, s\u00e5 det er oplagt at udnytte de kompetencer, der vil v\u00e6re … <\/p>\n
Undervisningsforl\u00f8b<\/a>; Fasten<\/a>; Fasteforl\u00f8bet – musik<\/a>; Fasteforl\u00f8bet – kristendom<\/a>; P\u00e5sken<\/a>;P\u00e5skens m\u00e6rkedage – musik<\/a>; P\u00e5skens m\u00e6rkedage – kristendom<\/a>; En temauge med 4.c<\/a>; Opbygningen af forl\u00f8bene<\/a>; Refleksion over undervisningsforl\u00f8bene<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"