Børn og unge

Hvad er det egentlig for en gruppe vi arbejder med?

Det giver mening, at se på de egentlige modtager af produktet – eleverne. Hvad er det for børn og unge, vi står med? Hvilke udfordringer og styrker har denne gruppe i dag?
Skolereformen fra 2013 har fået rigtig meget kritik af især lærerene. Måske ikke så meget af selve idéen bag, men mere måden, den manglende emperi og de ressourcer, der ikke lige fulgte med, har skabt debat. Der var og er stadig rigtig  meget ”støj” i forhold til reformen og efterveerne af denne.
Jeg vil egentlig ikke ind omkring selve reformen, men har selv haft en del tanker omkring ”reformbørnene”. Altså de elever der er et ”produkt” af dette system. I og med, at det kun er 7 år siden, går de ”rene reformbørn” i 7. klasse nu, så produktet er stadig under udarbejdelse, så at sige.

Det som bl.a. jeg oplever, og som vi ofte snakker om blandt mine kollegaer er, at det er svære for forældre, at følge med i, hvad deres børn laver i skolen og hvordan de bedst kan hjælpe. Der er kommet en større afstand i forbindelse med skole-/hjemsamarbejdet. De længere skoledage var samtidig et opgør med lektier. På vores skole, og i Middelfart kommune, hedder det, at skolen er lektieintegreret. Altså lektierne skal integreres i undervisningen. Hvilket jo gør, at skolearbejdet er på skolen og forældrene faktisk ikke rigtig på samme måde har mulighed for, at følge med i skolearbejdet. Jeg oplever, at forældrene faktisk har svært ved at vide, hvordan de bedst kan hjælpe og byde ind i forbindelse med deres barns skolegang. Samtidig er der, generelt i samfundet, et enormt behov for, at kontrollere og involvere sig i sine børn. Hvis noget ikke lige fungerer, skal så det fikses – det er måske herfra begrebet “curlingbørn” kommer fra?

Noget af det, som skulle være en af styrkerne ved skolereformen var, at de svage skulle løftes fagligt. Indtil videre viser undersøgelser, lavet af VIVE, ikke helt den ønskede effekt. Der er ikke sket de ændringer, som man ønskede, der er faktisk ikke sket det helt store. Jeg oplever, at de der har vilje og fagligt kan meget selv, klare sig, og de, der har udfordringer, simpelthen kæmper i skolen.

For at undersøge dette lidt nærmere, har jeg taget kontakt til skolepsykologen, der bl.a. er tilknytter Strib Skole, men som også er på andre skoler i kommunen. Vi har ikke kunne lave et fysiskmøde, men vi har mailet sammen.

Jeg spurgte ind til om Strib Skoles børn skilte sig ud fra de andre skoles børn i kommunen og indtil ungdommen helt generet.
I forhold til børnene fra Strib, oplever Charlotte (skolepsykologen) ikke den store forskel i forhold til de andre skole hun er tilknyttet.
Om man kan sige, der er er særlig ungdom lige nu, ved hun ikke, men der er særlige udfordringer, som hun møder i sit arbejde. Der er forskellige familiesystemer – skilsmisser og sammenbragte familier, som fylder. De unge er sammen på en anden måde end tidligere, hvor meget kontakt nu foregår elektronisk via spil, chats osv. Hun tænker her, at det kræver, at man skal være stærk som ung. Både i forhold til at kunne navigere i det og begrænse det og forstå alle de sociale og kommunikative spilleregler der er. Styrken er måske, at de unge er mere fleksible end tidligere, og de stærke børn kan navigere i mange forskellige arenaer.

I forhold til skolereformen og om der er sket en ændring, hos børn og unge, skriver hun, at hun ikke som sådan udelukkende kan skyde skylden på skolereformen, da den hænger sammen med samfundet som helhed.
Hun konstaterer dog, at der registreres flere sager med skoleværing og der gives flere diagnoser i børne- og ungepsykiatrien end tidligere.
Hun henviser til de undersøgelser, der har været i børnehaver, hvor børnene kan gå meget selv og savner voksne, som kan hjælpe dem med at regulere deres følelser, hvilket måske kan få betydning for børnenes evner til at regulere følelser senere i livet. Dette kan måske forårsage angst og ængstelighed i skolealderen. Og det kan måske forklare noget af det de oplever ifh. til diagnoser og skoleværing. De oplever også i deres system, flere elever med nedsat skoleskema. Og endelig ser de flere børn med angst og ængstelighed. – Men, som hun skriver til mig, er det kun en hypotese. Skolereform og samfund osv. det hele fletter sig sammen.

I forhold til mine egen oplevelse, så klare de stærke sig, mens de, der kæmper faktisk kæmper mere end tidligere. Som Charlotte skriver, så er skolen en del af et større billede, og jeg er enig med hende i, at det hele fletter sig ind i hinanden.

Jeg tænker ikke, at et lille undervisningsforløb, kan løfte den opgave… Men idéen om, at arbejde meget mere holistisk og fornuftsbaseret med udgangspunkt i det vi har, synes jeg i det mindste giver mening.

Om ungdommens udvikling – styrker og svagheder…
Udover skolepsykologens input i forhold til hvilke unge vi har med at gøre, har jeg også snakket med Birgitte, som er efterskolelærer og har været det de sidste 20 år.
Tanken bag, at snakke med hende er, at hun får unge fra alle mulige forskellige steder og har gruppen i en afgrænset, men meget intens periode.

Noget af det, som Birgitte har lagt mærke til er, at der er kommet en meget større villighed for at dyrke fællesskabet inden for de sidste måske 5 år. Lysten til at deltage i fællessang, være en del af fællesarrangementerne, er meget større end tidligere. Indstillingen til at gå på efterskole er, at man skal få 100% ud af året.

De sidste tre-fire år har de forskellige elevgruppe selv bedt om en ”stilletime”. De har et behov for, at få en form for struktureret ro. Der er simpelthen en større frygt for at gå glip af noget. Hvis man ved, at alle har ”stilletime”, så går man heller ikke glip af noget. – ”Fear of missing out” – syndromet.

Vi snakkede om, at børn og unge i dag, som udgangspunkt ikke mangler noget. De skal ikke yde noget for at opnå eller få noget. De bliver ikke rigtig udfordret. Og forældrene understøtter vældig meget deres barns oplevelse af, at de skal får den bedste oplevelse og få de her 100% ud af skoleopholdet. Hvis der opstår forhindringer, skal de fjernes og helst hurtigt. I deres optik er en 100% oplevelse udenlukkende god og positiv.
Den vinkel, hvor noget er svært og det måske slet ikke bliver løst, men faktisk er noget, man skal lære at leve med, er der ikke rigtig. Spørgsmålet er så, hvordan man får opbygget et selvværd, hvis man ikke bliver udfordret? Måske hænger det sammen med det Charlotte kommer omkring i forbindelse med angst og skoleværing osv.

Det store fokus på den kognitive optimering, hvor børn og unge er blevet set på som en ”råvare”, som samfundet skal tjene på, har måske understøttet hele denne udvikling.
Jeg skriver her på hjemmesiden, under ”Om – kreativitet”, om hvordan dannelsen er blevet svækket i skolesystemet. Det store fokus på den individueller præstation frem for at fremme den enkeltes styrke i og til fællesskabet, er måske en del af de unges største udfordringer i dag.

Via disse links, kan du tilgå de andre tekster i denne menu:
Om; Musiklæreren og musikfaget; Kreativitet; Hvem er jeg;
Coronaudfordringer, overordnet refleksion og hvad skal der ske fremadrettet; Et overblik over mit studieforløb; Litteraturliste