| Indholdsfortegnelse | Instrumentkendskab, spil, komposition, 5-6 klasse |
| Introduktion | I dette forløb skal I arbejde med stemninger i musikken og hvordan musik kan være med til at beskrive forskellige stemninger. For at gøre det, skal vi arbejde med noget, der hedder Transart. I dette forløb betyder det, at vi skal prøve at sætte lyd på billeder – hvordan lyder billedet? I forløbet skal vi arbejde med billeder, der passer til mærkedagene i påsken. I skal lære historierne bag billederne og bagefter skal I, i grupper, sætte lyd til et af billederne. Til slut sættes jeres numre sammen til en koncert. |
| Påskens mærkedage | Her skal vi lære påskens dage at kende. Vi skal lytte til musik komponister har lavet, der passer til billederne. Billerne og musikken findes findes nederst på siden. 1: Palmesøndag: Til denne dag er der: Billed af Susanne Krage På sigt vil der også komme musik, lavet til netop denne dag. 2: Skærtorsdag: Til denne dag er der: Billed af Arne Haugen Sørensen På sigt vil der også komme musik, lavet til netop denne dag. 3: Langfredag: Til denne dag er der: To billeder, et af Edvard Munch og et af Susanne Krage. På sigt vil der også komme musik, lavet til netop denne dag. 4: Påskesøndag: Til denne dag er der: Billed af Arne Haugen Sørensen, musik af Bach og sang af Grundvig og Carl Nielsen – “Påskeblomst! Hvad vil du her”. Teksten findes nederst samt link til youtube, hvor der er mulighed for at synge med Phillip Faber. Link til noder og melodi findes også nederst. Her vil du også finde opgaver til musikken. Her er også tekst og musik til noget af det ældste påskedagsmusik – hvornår opstod den og hvad er historien bag? Tekst, link og opgaver findes efter Påskeblomst-opgaverne. Øvelse 1: Se billederne ét ad gangen, og hør musikken til. Hvis I laver et samarbejde med den lokale kirke og organist, kan I får organisten til at spille nogle af det, der bliver spillet i kirken de pågældende dag. I grupper skal I prøve at forklare, om I synes musikken passer til billedet eller ej. Og hvorfor eller hvorfor ikke? Efter hvert billede snakker i fælles på klassen om, hvad I lige har set og hørt. |
| Prøv selv | Nu skal vi prøve at få musikken til at udtrykke forskellige stemninger. Liste over forskellige stemninger/følelser. Trist, vred, glad, lykkelig, I kan evt. finde kategorier frem i fællesskab. Øvelse 2: I grupper skal I prøve at finde numre, som i synes passer til de kategorier, som I har skrevet op på tavlen. Grupperne præsentere det de har fundet for hinanden. Øvelse 3: Lad grupperne vælge en stemning. Lad dem prøve at sætte lyd på stemningen. Snak først i jeres gruppe om hvilken følelse i vælger og hvilke lyde og rytmer I tænker vil passe til. Tænk gerne over numre i allerede kender, som I synes passer til den stemning I har fået. Det er helt ok, at prøve at kopiere deres lyd. Lad grupperne præsentere deres lyde for hinanden. Snak fælles om, hvordan grupperne løste lyden af deres stemning. Konstruktiv kritik – hvad lykkes og har grupperne gode idéer til hinanden. Hvis I har adgang til det, kan musikprogram-mer også bruges. F.eks. kan Soundation på skoletube bruges. Her kan eleverne prøve at finde og sætte rytmer og lyde sammen, som understøtter deres stemning. Der er også mulighed for, at optage, hvis man selv vil lave lyde. Fordelen ved at bruge musikprogram-mer er, at man kan få lavet en bund til sit musik. En bas eller rytmebund kan gøre meget for et nummer. En god idé til gruppearbejdet er, at aftale en tidsramme for faserne. I hver grupper, skal der også laves en rollefordeling. Hvem har ansvar for hvad i gruppen? En idémager, en opsamler og en afslutter. Flere kan godt have samme rolle, men alle tre funktioner skal besættes. |
| Transart | Nu har I arbejdet med påskens mærkedage og øvet jer på, at lave jeres eget musik. Nu skal I, i grupper, sætte lyd til et af billederne fra påskens mærkedage. Hver gruppe får tildelt et billede, som de så skal sætte musik til. Øvelse 4: Når I har fået jeres billede, skal I snakke om, hvordan I tænker det vil lyde. I skal lave et nummer, som skal spilles til en afsluttende koncert, sat sammen med de andre gruppers numre. Før I går i gang med at spille løs, skal I have lavet en arbejdsplan. 1: Bliv enige om, hvilke/hvilken stemning(er), jeres billede har 2: I skal overveje jeres opbygning – tænk det som en stil, hvor I skal have en indledning, midt og afslutning. Brug evt. Berettermodellen som arbejdsredskab til jeres musiknummer. 3: Gå i gang med at arbejde med lyde og rytmer. Spiller I alt selv eller vil I benytte musikprogrammer, som støtte og fyld til jeres nummer? 4: Øve, øve, øve. Skriv ned og optag gerne det I får lavet, så I kan huske det, til næste gang I arbejder med det. 5: Når I er færdige skal i lave en koncert, hvordan jeres koncert bliver, aftaler I med jeres lærer. Er koncerten for jeres klasse? For andre klasser på skolen? For forældre? Det er op til jer. Bare husk, at det skal være muligt, at billederne kan blive vist sammen med musikken. I skal gennem hele forløbet aftale tidsrammen i løbet af processen. Gruppedeltagerne skal kende til deres rolle i gruppen. På den måde bliver snakken om arbejdsgangen og det de får vist, ført over på mere faglige snakke, hvor det er funktionerne/rollerne, der bliver omdrejningspunktet. |
| Idéer til tværfagligt forløb og/eller samarbejde med den lokale kirke | Dette forløb giver mulighed for, at lave forløbet i samarbejde med kristendomsfaget og den lokale folkekirke, præst og organist. Forløbet for kristendomsfaget kan findes på denne siden under forløbet om påsken – kristendom, hvor vinklen er med afsæt i kristendomsfaget. Hvis I har mulighed for det, er kirkerummet et godt sted, at afholde koncerten. Det giver også en ekstra dimension, at få præsten til at fortælle om påsken, og hvordan og hvorfor kirken fejre påske. Hvis organisten er med på at lege lidt, vil det være oplagt, at få kikket på orglet. Hvad er det for et instrument og hvilke effekter og muligheder har sådan et instrument. Prøv om I, i samarbejde med organisten, kan sætte lyd til to opstandelsesbilleder. De to billeder findes til sidst på denne side. Snak om de to opstandelsesbilleder – hvorfor f.eks. en mælkebøtte? Hvordan lyder billederne? Øvelse 1a: Lad klassen i samarbejde med organisten prøve at sætte lyd på billederne. Ud fra den viden klasse har fået om orgelinstrumentet, skal de vejlede organisten til at spille lyden af billederne. Hvis koncerten afholdes i kirken kan orgelnumrene bruges som musikken, der binder elevernes numre sammen. |
| Lærervejledning | Formål og forløbet: Tanken med forløbet er at arbejde med elevernes musikalske skaben. De får mulighed for at lytte til noget for dem ukendt klassisk musik, men også noget musik de kender og lytter til i forvejen. Ved at arbejde med stemninger på forskellige vis, og i forhold til påskens mærkedage udvikler elevernes deres forståelse og ordforråd for netop at beskrive noget komplekst som følelser/stemninger. Samtidig får de mulighed for, at komponere deres eget musik, hvor fokus blive på rytmer og lyde frem for rigtig notation. De skal selv finde frem til en fælles forståelse for, hvordan de notere deres musik. Forberedelse: Du skal have styr på de billeder du vil bruge. Du kan enten vælge dem, som er tilgængelig her eller selv finde billederne. Måske din lokale præst har nogle bud. Organisering: Hvis du vælger at lave det tværfagligt, skal du have aftalt med religionslæreren, hvordan I vil fordele og gribe forløbet an. Fordelen er at I har flere undervisningstimer til rådighed. Hvis du skal samarbejde med kirken, skal I også have styr på hvordan og hvornår. I forbindelse med koncerten skal det planlægges, hvis den afholdes andet sted end i undervisningen med klassen. Faglige forudsætninger: Forløbet kræver som sådan ikke nogen bestemte faglige forudsætninger. Du skal bare være klar på, at lade eleverne lege med instrumenterne og prøve af. Baggrundsvide: Det kræver, at man sætter sig ind i de forskellige mærkedage, der er i påsken og hvad der sker på dagene. Snak med eleverne om dette. Evt. henvise til religionstimerne, hvis det er i samarbejde med det fag. Samtidig vil det være en fordel, selv at have lyttet til musikken først, så man har nogle idéer om, hvad der skal lyttes til og hvilke virkemidler man selv oplever i musikken. Evaluering: 1: Åbner skolen for lokalmiljøet – i denne sammenhæng kirken 2: Større kendskab til musikprogrammer og brugen af disse 3: Eksperimentere og afprøve instrumenter i forbindelse med egne kompositioner 4: Aktiv lytning til klassisk musik i forbindelse med påskens mærkedage Mere om emnet: Under fanen “Undervisninsforløb” på denne side, kan ud læse om, hvordan det at arbejde med bl.a. transart og musik, kan understøtte elevernes udbytte af det, de får ud af forløbet. |
Musik: Bachs H-holmesse: Et resurrexit (trosbekendelsen/Credo) –
https://da.wikisource.org/wiki/P%C3%A5skeblomst!_hvad_vil_du_her%3F
Link til tekst og noder.
Undervisning til: Påskeblomst, hvad vil du her:
Påskeblomst! hvad vil du her?
Påskeblomst! Hvad vil du her?
Bondeblomst fra landsbyhave
Uden duft og pragt og skær!
Hvem er du velkommen gave?[1]
Hvem mon, tænker du, har lyst
dig at trykke ømt til bryst?
Mener du, en fugl tør vove
Sang om dig i Danmarks skove?
2
Ej i liflig sommerluft
spired du på blomsterstade,
ej så fik du rosens duft,
ikke liljens sølverblade;
under vinterstorm og regn
sprang du frem i golde egn,
ved dit syn kun den sig fryder,
som har kær, hvad du betyder.
3
Påskeblomst! Men er det sandt:
Har vi noget at betyde?
Er vor prædiken ej tant?[2]
Kan de døde graven bryde?
Stod han op, som ordet går?[3]
Mon hans ord igen opstår?
Springer klart af gule lagen[4]
Livet frem med påskedagen?
4
Kan de døde ej opstå,
intet har vi at betyde,
visne må vi brat i vrå,
ingen have må vi pryde;
glemmes skal vi under muld,[5]
vokset underfuld
smelte, støbes i det dunkle
som lys på graven funkle
5
Påskeblomst! En dråbe stærk
drak jeg af dit gyldne bæger,[6]
og som ved et underværk
den mig hæver, vederkvæger:
Hanegal og morgensang,
synes mig, af den udspring;
vågnende jeg ser de døde
i en påske-morgenrøde
6
Ja, jeg ved, du siger sandt:
Frelseren stod op af døde!
Det er hver langfredags pant[7]
på en påske-morgenrøde:
Hvad er segl og sværd og skjold[8]
mod den Herre kæk og bold?[9]
Avner kun, når han vil ånde,[10]
han, som svor os bod for vånde.[11]
[1] For hvem er du en velkommen gave?
[2] Er vor tale om dig kun bedrag?
[3] Genopstod han, som rygtet siger?
[4] Springer livet op fra lig-lagnet på påske søndag
[5] Når vi er begravet, skal vi blive glemt, hvis vores kroppe ikke på forunderlig måde støbestil lys på graven
[6] Påskeblomst! Jeg drak din nadvervin af det forgyldte bæger
[7] Det er langfredags løfte
[8] Hvad er bevogtningen ved Jesus grav værd
[9] Mod den Herre frisk og stærk
[10] Bevogtningen betyder, når han vågner
[11] Han, som sværgede os oprejsning for smerte
Der findes meget påskemusik, der direkte er beregnet til gudstjenestebrug. Sangen om påskeblomsten kommer et andet sted fra.
Teksten er skrevet af Grundtvig for ca. 200 år siden. Og hos Grundtvig strømmer en masse ting sammen: Kristendom, Danmark/Norden, de jævne mennesker på landet og – ikke mindst – Grundtvig selv. I den gamle kirkemusik blandede forfattere og komponist sig aldrig selv ind i musikken. Det var ikke bare dårlig stil – det var utænkeligt! Faktisk er der jo meget af den rigtig gamle musik, vi slet ikke kender komponister og forfattere på. Hos Grundtvig er det en hel anden tilgang.
Påskeblomst er et andet ord for påskelilje. I dag er påskeliljer noget, vi har i vores haver. Altså noget vi selv dyrker. På Grundtvigs tid var påskeliljer mere en vild plante, der mest groede ude på landet. Altså en bondeblomst.
Påskeblomst i overført betydning. Nogle gange kan vi sammenligne mennesker med planter: en grøntsag (om en hjerneskadet person), et træhoved (hvis man er lidt dum og stædig) og i salmer er den yndigste rose (Jesus) fundet eller man kan være et tidselgemyt (dum-stædig). Påskeblomst på Grundtvigs tid var et øgenavn på en naiv og uskolet person, en bonde. Skønt Grundtvig var universitetsuddannet teolog opfattede han sig selv som en ”bondeknold” i de år han skrev de første skitser til salmen. Påskeblomsten er altså også et billede på ham selv. Og fordi en påskeblomst bliver til en blomst igen om foråret – efter at være visnet året før – skal vi nok også se påskeblomsten som et billede på genopstandelsen. Nå, ja, så blomstrer den jo også på den tid af året, hvor kirken fejrer påske og genopstandelse.
Opgaver:
- Find flere eksempler i teksten, hvor Grundtvig bruger billeder
- Tæl antallet af spørgsmålstegn. Hvad kan vi udlede af det?
Musikken
Næsten 100 år efter Grundtvig begyndte på sin tekst, satte Carl Nielsen musik til digtet (1910). Sangen synges som vers – i modsætning til de andre påskestykker, vi har lyttet til. Som vi tit ser det i Nielsens melodier, er der ikke rigtig nogle af melodiens fraser, der bliver gentaget. Melodien kan flyde fint uden.
Når man hører musik af Carl Nielsen, kan man næsten altid høre hvor glad han er for en god melodi, så ved siden af sine symfonier og operaer, skrev han en masse sange, som alle kunne synge med på. Tænk på sange som:
- Jeg ved en lærkerede
- Solen er så rød, mor
- Jens Vejmand
Det blev også til nogle salmer, f.eks.:
- Jeg gik i marken og vogtede får
- Min Jesus, lad mit hjerte få
- Der sad en fisker så tankefuld
Opgaver:
Prøv at synge rytmen (punktering + 2 fjerdedele). Og synge herefter sangen. Tæl hvor mange gange denne rytme forekommer i stykket
Vil du vide mere:
Kan man bygge en ny kirke med en salme om en påskelilje?
Ja. Det kongelige Teater opførte i mange år Grundvigs Påskelilje påskelørdag. De penge man fik ind i entre blev brugt til at bygge den store Grundtvigskirke på Bispebjerg i København. Det var ved den lejlighed Carl Nielsen skrev sin melodi.
Den ældste påskedagsmusik
Vi skal meget langt tilbage i tiden – meget mere end 1000 år, måske 2000 år. Hvem der har lavet tekst og musik dengang, ved vi ikke. Komponister – et navn, en person – dukker først op for omkring 1200-tallet. Før det var det ikke vigtigt, hvem der havde lavet musikken. Den var til Guds ære og skulle ikke ”snavses til” med navnet på en jordisk person.
Denne meget gamle kirkemusik kaldes gregoriansk sang. Og er opkaldt efter en pave, der levede i Rom omkring år 600: Gregor den Store. Gregor lavede ikke selv musik, og meget af den musik, vi så alligevel kalder gregoriansk sang, er meget ældre end ham.
Et kig tilbage: De fleste religioner har gudstjenester, hvor man i en menighed søger tættere sammen om det, man tror på. Dem, der blev omvendt til kristendommen, byggede gudstjenesten op omkring det, de kendte i forvejen fra deres tidligere religion. Og genbrugte den musik, de allerede kendte. Meget af den gregorianske sang er således gammel jødisk synagogesang fra før Kristi fødsel – altså mere end 2000 år gammel!
Da en kristen gudstjeneste for 1500 år siden således byggede på videreførte lokale traditioner, lød gudstjenesterne meget forskellig – afhængig af om man var i Mellemøsten, på Balkan, i Italien eller i Spanien. Og det syntes Gregor den Store var noget rod. Han fik lavet en gudstjenesteform – en liturgi – der skulle være gældende i alle kristne menigheder. Og i dén forbindelse kom der mere samling på al den tilfældige gudstjenestesang, der lå og flød i alle de mange hundrede menigheder. Begrebet gregoriansk sang var født: sang, der skulle passe til denne gudstjenesteform.
Det gjaldt ikke Danmark. Heroppe var det jernalder, og vi troede dengang – og de efterfølgende 250 år – på Odin og Tor. Men da kristendommen blev indført med Ansgar i sidste halvdel af 800-tallet, overtog vi Gregors gudstjenesteform, og den dag i dag er en gudtjeneste i den danske folkekirke i de store træk stadig formet efter Gregors idéer. Vi har dog – i forbindelse med Luthers reformation – erstattet de gregorianske sange med salmer og orgelspil. I mange kirker dog med én undtagelse: Trosbekendelsen. I nogle kirker siger man den sammen, i andre synger man den sammen. På en gregoriansk melodi. En del af den ser således ud (tekst om opstandelse i klammen):
Det er en musik uden rytme og uden akkorder – ren melodi! Før reformationen – og i et mindre omfang stadig i den katolske kirke – var hele gudstjenesten fyldt med næsten kun gregoriansk sang. Sunget på latin, som ikke mange almindelige mennesker forstod. Selv præsten sang sine tekster. At præsten synger – messer – nogle af sine tekster, kan man faktisk stadig møde i den danske folkekirke.
I den gamle kirke var der omkring 10 gregorianske sange pr gudstjeneste – plus præstens sang. De fleste af disse sange var lange, fordi teksterne var lange, fordi man gentog nogle dele, og fordi man i sange med lidt tekst kunne sætte op til 100 toner på bare én stavelse! Hør engang et lang (H)alleluia fra den gamle musik til påskedag:
Der fandtes et særskilt sæt af gregoriansk sang til hver eneste søn- og helligdag i løbet af året. Korene skulle med andre ord kunne synge omkring 1000 sange. Og indtil nodeskriften blev opfundet omkring år 1000: ikke bare synge, men huske og synge udenad!
Opgaver:
- Kan man høre følelser i denne musik?
- Lyt til Alleluia igen, og prøv at tælle, hvor mange toner, der er, når de synger stavelsen ”…ia” (De synger først ordet ”Alleluia” igennem én gang, men når de gentager, skal du tælle).
Påskedagsmusik for 300 år siden
Den gregorianske sang fik stor betydning for kirkemusikken – også da man omkring år 1000 begyndte at synge flerstemmigt. Mange kirke-komponister brugte simpelthen den gregorianske sang som melodi i deres stykker i mere end 500 år.
En af musikhistoriens vigtigste kirkekomponister er Johann Sebastian Bach (1685-1750). Bach var protestant og erstattede derfor den gregorianske sang med en salme. Luther synes menigheden i kirken skulle deltage mere aktivt i gudstjenesten, så han (og andre) lavede simpelthen teksten om i en masse sange, som folk kendte i forvejen. Sange om øl og frække ting beholdt melodien, men handlede nu om Gud og (knap så fræk) kærlighed. Sådan blev de salmer, vi synger i den danske folkekirke, til.
Næsten al Bachs kirkemusik indeholder en salme, så hvis man kender salmen (f.eks. Befal du dine veje) er det nemt at være med. Men Bach skrev et kæmpe kirkeværk uden salmer, den såkaldte h-mol-messe. Hvad han skulle bruge dette næsten to timer lange stykke musik til, aner vi ikke. Den var alt for lang til en almindelig gudstjeneste. Han skrev på den over mange år – og hørte den aldrig selv i sin helhed! Der er lidt mystik omkring den.
I denne messe er der – ligesom i de gregorianske – også en trosbekendelse. Og ligesom i den danske trosbekendelse (omtalt tidligere) er der en sætning om … på tredje dagen opstanden fra de døde. I den gregorianske version bliver der brugt 11 toner og nogle få sekunder til at sige det – Bach bruger tusindvis af noder for at sige det samme:
Opgaver:
- Kan man høre følelsen af at være glad over opstandelsen i denne musik?
- Musikken kan lyde meget uoverskuelige, men Bach genbruger den samme musik om og om igen i stykket. I linket nedenunder er der en, der i noderne har malet alle disse gentagelser blå. Tæl hvor mange gange disse ”blå gentagelser” kommer. https://www.youtube.com/watch?v=Jo_d42GJVN0
- Kig en gang på noderne fra den gregorianske trosbekendelse og Bachs melodi. Hvad er forskel og ligheder? Mon også Bach er inspireret af gregoriansk musik?
To ekstra billeder til Opstandelsen
