Lige ved og næsten… alt var planlagt og klar til afvikling i foråret 2020. Aftalerne med præst, organist og studerende fra kons. var på plads. Jeg havde fået aftalt med skolen, at jeg kunne får min, dengang 6.c, hele ugen, så vi kunne have en slags temauge. Men altså, det hele kunne ligesom ikke rigtig lade sig gøre, da alt blev lukket ned.
Vi prøvede igen, om vi evt. kunne afholde eksamen i uge 8 2021, dog med en ny klasse, 4.c, men igen spøgede coronaen. Nu er vi her i foråret/forsommeren 2021 og satser på, at nå i mål på den ene eller anden måde.
Jeg må konstatere, at tværfagligt/åbenskole-idéer ikke går hånd i hånd med en pandemi. Så det har været rart, at denne uddannelse trods alt er så fleksibel, at vi har kunne udskyde afslutningen nogle gange.
Der har på sociale medier været et stort samarbejde i forhold til, at dele og hjælpe hinanden med alverdens idéer og forløb, som kan afvikles under onlineundervisning og de forskellige restriktioner, som skolerne har været nødt til at indordne sig under. Jeg tænker, der er rigtig meget godt gemt i alt det, som jeg skal kikke nærmere på. Ikke at jeg satser på endnu en omgang online-/hjemmeskoleundervisning eller perioder med ingen sange osv., men mere lidt nysgerrig på, at lave forløb, som hurtigere kan tilpasses forskellige restriktioner. Der er i hvert fald et stort udvalg, at tage udgangspunkt i.
Vi har på min skole her i foråret 2021 haft arbejdet med positive emotioner – især taknemlighed – med eleverne på mellemtrinnet. Alle mellemtrinsklasserne har kørt efter samme skemaopbygning, hvor de har arbejdet med deres passioner, hver klasse har skulle samarbejdet om et kunststykke, blevet undervist i positive emotion og haft mulighed for at hænge taknemlighedskort op i de lokale dagligvarebutikker. I løbet af dagen var der mulighed for, at besøge hinanden på tværs af klasser og årgange. En kollega havde lavet en onlineby, men en masse mødepunkter, hvor man kunne snakke og hilse på hinanden. Til slut skulle elevernes præsentationer, af deres passioner, lægges ud i onlinebyen. På den måde har de kunne se og læse, det de andre har arbejdet med.
Så på trods af nedlukninger og forskelligt fremmøde, var alle en del af et slags fællesskab. Efter et årstid med pandemien, gav det fornyet energi, at bliver opmærksom på, det vi er taknemlig for, det vi kan gøre noget ved og dermed bruge sin energi og fokus på det.
Der er altid forskellige vilkår, der kan sætte benspænd, udfordre en eller hvad man nu vil kalde det, men det er en god øvelse, at finde ud af, hvad man godt kan lide ved det man laver, og hvordan man kan få mere af det, ind i sit arbejde. Det her forløb gav i hvert fald flere af min, og mig selv, coronatrætte kollegaer og elever, et lille boost og mere energi.
Så jo, corona har også ramt mit studieforløb. Jeg har afgivet min klasse fra før sommerferien og overtaget en ny 4. klasse. Selve temauge og eksamen bliver ikke som første udkast og idé, min uddannelse er blevet udskudt i et år og her dagen inden jeg skal aflever det skriftlige, venter jeg stadig på hvilke restriktioner, der egentlig er i forhold til, hvem der må være fysisk til stede ved eksamen.
Det fede ved at være lærer og have med mellemtrinselever at gøre, er bare, at de er gode til at lege med på det de får præcenteret. De har stadig deres umiddelbarhed og legende tilgang, hvilket i denne sammenhæng bare er noget, jeg tænker, jeg skal suge til mig, og hoppe med på!
Vi skal bare i fællesskab udfylde de rammer, der nu en gang er, på bedste undersøgende, afprøvede og legende måde.
Har jeg egentlig lært noget selv?
Mit udgangspunkt for overhovedet, at søge ind på studiet var for at få nye input til mit arbejde. Lige få genopfrisket noget teori og baggrundsviden og meget gerne få lidt ny viden også. Og i forbindelse med Lene Tanggaards og Keld Skovmands lettere undre over ”at lære”- udtrykket, tænker jeg, at det er lidt svært helt at sige, hvad jeg har lært. Måske er jeg bare gået hen og blevet lidt mere velbevandret i at skabe bedre rammer for elevernes processer i forløbene? En af sideeffekterne er, at jeg er begyndt at interessere mig mere for at opsøge, undersøge og læse om dannelsesbegrebet og hvordan hjerne bedre kan stimuleres til at huske det, man arbejder med.
Jeg har ændre mit blik i måden jeg vægter min planlægning på, og jeg er blevet mere opmærksom på, når jeg taler med kollegaer, hvilke ord, udtryk osv. der bruges. Det har været givende for mig.
Jeg har egentlig tænkt, at jeg arbejdede varieret og kreativt i min undervisning allerede, og det gjorde jeg også. Det sprog og faglige ballast, jeg trods alt har fået med, har bare gjort det tydeligere, hvorfor jeg skal blive ved, og prøve at gøre det endnu bedre. Jeg skal også prøve mine idéer og tanker af på mine kollegaer. De forløb jeg har lavet skal prøves af, spredes ud og det nye, der opstår skal gribes og udvikles.
Så trods et lidt længere studieforløb med coronabump osv. på vejen, har det givet mig noget at gå op i, i forhold til mit arbejde, og det er rart.
Ud over mit eget, er jeg blevet mindet om, og bekræftet i, at jeg skal udnytte mine kollegaer endnu mere. Hoppe med på deres idéer, skabe noget i fællesskab, så vi for udfordret og styrket hinanden. Det er vigtigt, at det ikke kun er eleverne, der får mulighed for, at lege, undersøge og skabe sammen, det har vi som kollegaer også brug for.
De forløb, jeg har lagt ind på siden er egentlig ret almindelige. Man kan i større eller mindre grad tænke de kreative arbejdsprocesser ind, og i hvor stor grad man vil samarbejde med et andet fag og kirken. For selvom det kan være givende at samarbejde, så kræver det bare noget ekstra. Hele tidsaspektet og strukturen i skolen, gør, at man skal overveje, hvordan, hvor meget og hvornår det giver mening at bryde op.
Det må også være op til den enkelte lærer at vurdere, hvor meget den klasse man står med, kan klare. Første gang med afprøver forløbet, kan det være i en lettere udgave, næste gang, kan man udvide osv. Det vigtigste er, at muligheden for kreative arbejdsprocesser er til stede, og den enkelte lære må tilpasse det efter egne og klassens evner og muligheder.
Jeg har valgt, at bygge mine forløb op, så de ligner forløbene på Gyldendals Fagportaler. At det ikke lige ligner helt, handler mere om mine IT-egenskaber, men grundidéen tænker jeg er der.
Fordelen er genkendeligheden i strukturen og opbygningen. Da jeg kom til evalueringsdelen blev jeg alligevel ramt af, at spørgsmålene bliver en slags test, så man kan tjekke af, om de har fanget det, som de opstillede mål siger.
Er evalueringen ikke elevernes produkter? Det de får vist frem? Får de vist stemingen i f.eks. billedet fra Langfredag? – og ud fra det samle op på, om de har fået noget ud af forløbet? Tænk, hvis de året efter inddrager de erfaringer de fik via forløbet året før, når påske nærmer sig. Eller i andre forløb, hvor en roman har et tema om, at ofre sig selv, perspektivere til Jesus lidelser. Det vil da give mening.
Jeg er begyndt at snubler over det her læringsbegreb. Jeg synes det er pudsigt, at det begreb/ord har fået så meget magt, det er over alt. Her arbejder mit hoved på, at finde andre veje, ord og udtryk, som jeg tænker giver mere mening.
Jeg hælder lidt til, at det giver god mening at arbejde mere med refleksion. Reflektere løbende i et forløb og som afrunding af et forløb. Få taget fokus væk fra om målet er nået, og mere over til, hvad det har givet den enkelte, gruppen og klassen. Måske endda også hvad et evt. publikum har oplevet. Når næste forløb, sættes i gang, kan man vende tilbage til refleksionssnakken fra sidst. Hvor var vi gode og hvorfor, hvad skabte udfordringer, kan vi gøre noget anderledes osv.
Den del har jeg også gjort tidligere, men her skal jeg øve mig på, at være mere struktureret og på forkant. Det vil jeg gerne blive bedre til.
Fremadrette
Jeg har være omkring PLF og det her med, at vi skal være bedre til, sparre med hinanden, da lærerne er dem, der har forstand på at være lærer…
Ud over PLF kører der også et projekt, der hedder: Fablab Schools EU: Towards Digital Smart, Entrepreneurial and Innovative Pupils.
Projektet er finansieret gennem Erasmus + programmet.
Fokus i projektet er simpelthen, at eleverne skal tilegne sig kompetencer, der er centrale i det 21. århundrede.
De almene kompetencer er: Kritisk tænkning, Kommunikation og samarbejde, Kompleks problemløsning og Teknologisk mestring.
Som didaktisk ramme arbejdes der ud fra: Designcirklen
En af mine kollegaer tager en uddannelse, hvor hun bliver klædt på til, at få implementeret det her projekt på min skole. Jeg har aftalt med hende, at vi skal lave et forløb med min klasse. Designcirklens opbygning giver god mening i forhold til kreative arbejdsprocesser og hvis vi, på en eller anden måde, kan få tilføjet teknologidelen ind i mine tanker i forhold til tværfagligt undervisning, er det bare et plus!
Vi er så småt ved at starte op, men tanken er, at forløbet skal laves, gennemføres og evalueres i løbet af næste skoleår. I og med, at det er en del af en uddannelse og et overordnet projekt, får vi tildelt ekstra resurser og vejledningstimer.
Teknologiforståelsen kommer på sigt til at fylde mere i skolesammenhæng, så tænker det giver mening, for engang skyld, at være lidt på forkant, inden det bliver sat som krav til, at være en del af undervisningen.
Idéen om, at studerende fra konservatoriet kan kommer og lave noget sammen med mig og min klasser, er også fortsat en mulighed. Der er søgt og bevilliget penge til et projekt. Projektet er dog lige lidt i dvale pga. pandemien, men når vi må igen, skal det også sættes i gang.
Jeg har fået et kærligt skub, og det er godt! Jeg har fået nye indfaldsvinkler til min undervisning og mit arbejde, hvilket har været med til at sætte en tiltrængt udvikling i gang.
Via disse links, kan man tilgå de andre tekster i denne menu:
Om; Børn og unge; Musiklæreren og musikfaget; Kreativitet; Hvem er jeg; Et overblik over mit studieforløb; Litteraturliste