| Menu | |
| Introduktion | I det her forløb skal vi dykke ned i mærkedagene i påsken. Hvad sker der de forskellige dage og hvilken betydning har disse for kristendommens historie. Snak om, hvad i allerede ved om påsken på klassen og skrive jeres viden ned. Til forløbet er der til hver mærkedag et billede, hvor forskellige kunstner har givet deres visuelle bud på, de forskellige dage. |
| Mål | Du kan redegøre for påskens betydning i forhold til kristendommen. Du kan redegøre for, hvordan Jesus’ død er positiv. Du ved, hvad der sker de forskellige mærkedage i påsken |
| Påskens mærkedage og Jesus’ rolle | Hvorfor holder vi påske og hvad er det, der sker i løbet af påskeugen? Billederne kan findes nederst på siden. Hvornår holder vi påske?: Læs i fagbogen ”Påske og Pinse” på Gyldendals fagportal 4-6 klasse. Påske falder ikke på samme tid i vores kalender, men er afhængige af forskellige ting. Palmesøndag: Se billed nederst. Jesus kommer ridende på æslet til Jerusalem – en festdag. Læs kapiltet i fagbogen, om den kristne påske. Opsamling i grupper eller på klassen. Hvad får vi at vide? Skærtorsdag: Se billed nederst Jesus spiser det sidste måltid med sine disciple. Læs videre i fagbogen i kapitlet om Skærtorsdag 1) Hvad betyder ordet ”Skær” i ordet Skærtorsdag? 2) Hvad er det Jesus fortæller sine disciple i forhold til de næste dage? Jesus siger han er bange og beder Gud om ikke at død. 1) Hvorfor tror I han er bange? 2)Hvorfor hjælper Gud ikke sin søn, når han nu beder om det? Langfredag: Se billed nederst. Dagen, hvor Jesus bliver korsfæstet og dør. Læs videre i fagbogen i kapitlet om Langfredag. 1) Hvordan bliver Jesus dømt? 2) Sker der noget interessant eller lidt mærkeligt, mens Jesus hænger på korset? 3) Hvordan bliver Jesus begravet? Påskesøndag: Se billed nederst. Og læs et bud på, hvordan kirken ser på netop denne dag. Om lørdagen sker der ikke rigtigt noget i historien om Jesus død. Men Påskesøndag har stor betydning. Læs også i fagbogen i kapitlet om Påskesøndag. 1) Hvad er der sket med Jesus? 2) Hvorfor tror I nu, at Gud lod Jesus dø, selvom han bad om noget andet om torsdagen? 3) Hvad er det de kristne egentlig tror på i forbindelse med denne her fortælling om Jesus? |
| Opgaver | Hæng billederne op i klassen. Lad eleverne selv eller i grupper skrive sedler, hvor de til hver billede skriver, hvad der skete på dagene. Lad eleverne efterfølgende kikke og læse hinandens sætninger. Nu skal eleverne selv prøve at illustrere en af dagene. Lad eleverne selv vælge den dag, de synes de kan lave en illustration af. Hvordan ser enten Palmesøndag, Skærtorsdag, Langfredag og Påskesøndag ud i dag ud fra din tanke og forestilling? – Hæng billederne op, måske ved siden af de billeder som I allerede har skrevet sætninger til. |
| Tjek din viden | Læs spørgsmålene og vælg det du tænker er det rigtige svar. Hvorfor hedder dagen egentlig ”Palmesøndag”? A – Fordi Jesus sad i skyggen af et Palmetræ og snakkede med folket B – Fordi folket lagde palmebalde ud på vejen, som Jesus skulle ride hen ad C – Fordi palmerne blev pyntet med påskepynt, lidt lige som vi pynter juletræet, for at fejre foråret Hvorfor tror I, at Skærtorsdag er kommet til at hedde netop det? A – Fordi Jesus skærer brødet ud og deler det med alle sine disciple B – Fordi det er den dag, Jesus bliver forrådt og på den måde skærer de i hans hjerte C – Fordi Jesus vasker sine disciples fødder rene og ”skær” betyder ren. Hvorfor har Jesus den der tornekrans på hovedet, når han hænger på korset? A – Fordi vagterne, der holder Jesus fanget, synes, at en konge da skal have en krone på hovedet. B – Kransen er en del af det at blive korsfæstet. Ud over søm i fødder og hænder skal man også have torne i hovedet. C – Jesus får sine nærmeste venner til at lave den, så han kan vise folket, at han er deres konge, men at han lider for dem. Hvad betyder det egentlig, at Jesus er opstandet? A – At han har overvundet døden B – Han var faktisk ikke rigtig død, så efter alle var gået, sneg han sig ud og gemte sig for dem alle sammen C – Jesus er blevet genfødt og lever videre i en ny krop Rigtige svar: B, C, A, A |
| Evaluering | Ved vi mere om den kristne påske og hvorfor den har stor betydning for kristendommen? Du kan redegøre for påskens betydning i forhold til kristendommen Du kan redegøre for, hvordan Jesus’ død er positiv Du ved, hvad der sker de forskellige mærkedage i påsken Mål: Skriv nogle stikord ned i forhold til, hvad der overraskede dig i forhold til det, vi har arbejdet med?: Er der noget, som du stadig undre dig over?: Prøv at skriv lidt om, hvorfor du tænker, at påsken har stor betydning for kristendommen: Arbejdsprocessen: I hvilken del af forløbet synes jeg, jeg arbejde bedst? 1) Da vi læste og snakkede i grupper 2) Da vi skulle skrive sedler og hænge dem op til billederne 3) Da vi selv skulle lave et billede til en af påskedagene Skriv dit svar her: Hvorfor var det lige ved det punkt, du synes du arbejde bedst?: |
| Idéer til tværfagligt forløb og/eller samarbejde med den lokale kirke | Dette forløb giver mulighed for, at lave forløbet i samarbejde med musikfaget og den lokale folkekirke, præst og organist. I stedet for, at lade eleverne illustrere påskedagen, kan de sætte lyd til billederne. Forløbet kan findes på denne hjemmeside under forløbet “Påskens mærkedage – musik”. Hvis I har mulighed for det, er kirkerummet et godt sted, at afholde koncerten. Det giver også en ekstra dimension, at få præsten til at fortælle om påsken, og hvordan og hvorfor kirken fejre påske. Hvis organisten er med på at lege lidt, vil det være oplagt, at få kikket på orglet. Hvad er det for et instrument og hvilke effekter og muligheder har sådan et instrument. Nederst er der to ekstra billeder til opstandelsen. Disse billeder kan bruges i forbindelse med samarbejde med organisten. Snak om de to opstandelsesbilleder – hvorfor f.eks. en mælkebøtte? Hvordan lyder billederne? På den måde, får eleverne mulighed for, at sætte egne ord på, hvad de indtil videre har fået ud af forløbet. |
| Lærervejledning | Formål og forløb: Forberedelse: Du skal have styr på de billeder du vil bruge. Du kan enten vælge dem, som er tilgængelig her eller selv finde billederne. Måske din lokale præst har nogle bud. Organisering: Hvis du vælger at lave det tværfagligt, skal du have aftalt med musiklæreren, hvordan I vil fordele og gribe forløbet an. Fordelen er at I har flere undervisningstimer til rådighed. Hvis du skal samarbejde med kirken, skal I også have styr på hvordan og hvornår. I forbindelse med koncerten skal det planlægges, hvis den afholdes andet sted end i undervisningen med klassen. Faglige forudsætninger: Forløbet kræver som sådan ikke nogen bestemte faglige forudsætninger. Du skal bare være klar på, at lade eleverne lege med instrumenterne og prøve af, hvis du vælger den tværfaglige udgave. Baggrundsvide: Det kræver, at man sætter sig ind i de forskellige mærkedage, der er i påsken og hvad der sker på dagene. Snak med eleverne om dette. Evaluering: 1: Åbner skolen for lokalmiljøet – i denne sammenhæng kirken 2: Større kendskab til kirkens rolle som aktiv medspiller 3: Eksperimentere og afprøve, enten med billeder eller lyd, hvor noget abstrakt gøres konkret og mere håndgribeligt. Mere om emnet: Under fanen “Undervisninsforløb” på denne side, kan ud læse om, hvordan det at arbejde med bl.a. transart og musik, kan understøtte elevernes udbytte af forløbet. |
Et bud på, hvordan Påskedag (Påskesøndag) kan ses på fra kirkens vinkel.
Først evangelieteksten, her fra Matthæus:
v1 Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. v2 Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. v3 Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. v4 De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde.
v5 Men englen sagde til kvinderne: »Frygt ikke! Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. v6 Han er ikke her; han er opstået, som han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå. v7 Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at han er opstået fra de døde.
Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg sagt jer det.«v8 Og de skyndte sig bort fra graven med frygt og stor glæde og løb hen for at fortælle hans disciple det.
Opstandelsen, Påsken, kan godt kaldes kristendommens største mysterium og inderste kerne.
Uden den, ingen kristendom, ingen kirke. Det er i påsken, at troen på, at Gud har levet og er virkelig for mennesker, opstår. Det er her troen på, at der er håb selv når vi dør, vises – Kristus/Jesus er den, der viser det, han baner vejen.
Det er også et paradoks. De har lagt Jesus i gravhulen Langfredag. Påskedag (søndag) møder kvinderne en engel og en tom grav… Hvad der er sket i mellemtiden, findes i troens dimension. Det betyder, at det ikke kan forklares ud fra tidligere erfaringer, men da det er sket, må man tro på det. Senere viser den opstandne Kristus sig for sine disciple. De har lukket sig inde og pludselig står han midt iblandt dem. Med en krop og stemme de kan kende – men samtidig helt anderledes, som han pludselig står det midt i et ellers lukket rum.
Opstandelse og Påske handler om nyt liv – om forvandling. En af salmerne bruger billedet af at vokslys der smeltes til en ny form. Et af de billeder fra evangeliet jeg selv er gladest for, er hvedekornet. Som lægges i jorden og forsvinder – men vokser op og bliver til mange fold.
Jeg bruger tit med børn og konfirmander, blomsterløg. Som bare ser tørre og døde ud – men forandres og forvandles til blomstring og nyt liv.
