Hvordan kan jeg blive bedre til at forklare, hvorfor kreativt arbejde er vigtigt, faktisk at forklare, hvad kreativitet egentlig er, så netop disse arbejdsgange får meget større prioritet?

Hvordan kan vi undgå, at alt skal måles og vejes? Undgår fastlåste rammer med faste mål, som skal rammes, for ellers har man jo ikke lært noget. Om det overhovedet er muligt, ved jeg ikke, men der skal mere ligevægt i forhold til, hvordan systemet er i dag.

Hvordan ser ungdommen ud, hvilke udfordringer står vi med? Hvordan kan kreative arbejdsformer styrke ungdommen?

Musiklærernes udfordringer i forhold til, at kunne byde ind til musikfaget, men også i særdeleshed på skolen som helhed, er nok mere en helt overordnet samfundsdebat end de enkeltes skolers ansvar.

I de efterfølgende undermenuer har jeg prøvet på, at undersøge de her områder lidt nærmere. Jeg har interviewet forskellige fagfolk, læst forskellige teorier og været lidt undersøgende i forhold til, hvordan jeg og mine kollegaer egentlig arbejder. Det hele med udgangspunkt i min egen nysgerrighed og undren.

Du kan tilgå dette via menuen øverst eller via disse links:
Børn og unge; Musiklæreren og musikfaget; Kreativitet; Hvem er jeg; Coronaudfordringer, overordnet refleksion og hvad skal der ske fremadrettet; Et overblik over mit studieforløb