Grundidéen til dette samarbejde, kirke og skole, udspringer af, at både musik- og kristendomsfagene er fag, der kun fylder en ugentlig undervisningslektion. Hvordan kan disse to fag styrkes og hvordan kan de underbygge hinanden? Samtidig er skole og kirke, i det her tilfælde, naboer, så det er oplagt at udnytte de kompetencer, der vil være i sådan et samarbejde.
I begge fag arbejdes der med udtryk på forskellige vis og i forskellige tider. Musikken udtrykker sig kropsligt og arbejder mere eller mindre synligt med samarbejde, tillid, afhængighed, følelser og meget mere. Oplevelserne sker her og nu, og reaktionerne på, hvad man gør, har en direkte konsekvens.
I kristendomsfaget arbejdes der med mange af de samme ting. Dog bliver det ofte sat i et perspektiv, hvor man søger sine svar i historien og ser de reaktioner de medførte. Man arbejder mere teoretisk i forhold til, hvordan etikken kan komme til udtryk ud fra hvilket etisk udgangspunkt man tager.
Men hvordan kan man arbejde med de følelser, der er forbundet med det at tro? Hvordan kan man beskrive sorgen, glæden det ubeskrivelige, så kroppen bliver en del af sproget?
Tænk, hvis det at udtrykke store følelser via musik gør, at eleverne får udvidet deres begreber og forklaringer på noget af det, der kan være svært at forklare!
I forhold til det data, der er blevet indsamlet ved et samarbejde Esbjerg kunstmuseum, Det dengang Vestjysk konservatorium, og en 4. klasse fra en folkeskole i Esbjerg, så er der noget om snakke. Ved at lade eleverne inddrage egne erfaringer og eget følelsesliv i det mere uhåndgribelig, blev de bedre til at udtrykke sig mere sprogligt nuanceret.
Skolen består i meget høj grad at abstrakt læring. Viden bliver sprogligt formidlet, bliver en eksplicit læring, hvilket på mange måde er en meget økonomisk form for læring. Udfordringen bliver, at abstrakt viden meget hurtigt forsvinder, hvis det ikke opfattes som brugbart eller meningsfuldt.
For at skabe mulighed for, at læringen huskes, er det nødvendigt, at sætte gang i mange forskellige områder i hjernen. Så når man stilles overfor, f.eks. at skulle forholde sig til påskens mærkedage, skal der gerne sættes et nervenetværk, der er fordelt over større dele af hjerne, i gang.
Theresa Schilhab, neurobiolog og forskningsleder ved Forskningsenhed for Kognition og Neurovidenskab ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, har bl.a. forsket i sammenhængen mellem læring, hukommelse og neural aktivitet. Så når vi har flere sanser i spil, aktiveres hjerne i flere områder og vi husker bedre.
Udfra en neurobiologisk synsvinkel er hukommelse erfaringer, der har skabt cellulære forandringer forskellige steder i hjernen. Theresa fortæller, at hjerne er plastisk, den kan forandre sig. Den forandre sig i forhold til den påvirkning, den udsættes for. Jo kraftigere og hyppigere en påvirkning er, jo stærkere bliver aktiviteten i det pågældende nervenetværk, og jo mere langvarig bliver hukommelsen.
Undervisningen i grundskolen er opbygger cirkulært, eleverne kommer gennem mange af de samme grundelementer op gennem deres skolegang. Både som ren repetition, men også hvor de bliver præsenteret for mere eller ny viden om et givent område. Hvis eleverne bedre kan huske det de lærte sidst, kan man som lærer hurtigere komme videre med det næste skridt i processen. Man har større mulighed for, at arbejde mere varieret og bredere med sin undervisning. Eleverne oparbejder samtidig flere kroge, hvor de kan trække deres viden fra og perspektivere til.
Her er linksne til forløbene og hvorfor de er opbygget som de er – disse kan også tilgås vis menuerne øverst:
Undervisningsforløb; Fasten; Fasteforløbet – musik; Fasteforløbet – kristendom; Påsken;Påskens mærkedage – musik; Påskens mærkedage – kristendom; En temauge med 4.c; Opbygningen af forløbene; Refleksion over undervisningsforløbene