Selvfølgelig skal vi samarbejde!

Et samarbejde, kan opstå ud fra forskellige indfaldsvinkler. Det kan tage udgangspunkt i den enkelte persons interesser og idéer, hvilke muligheder der er til rådighed og hvilken klasse og hvilke fag man har. Sådan helt grundlæggende har vi også en folkeskolelov, som stiller nogle krav om, hvad vi som skole skal gøre. 
I folkeskolens formålsparagraffer står der visioner, der viser den retning, den daglige virke på folkeskolen, skal arbejde mod. Der er udstukket mål, idealer og værdier, som skal tænkes ind i den daglige virker.

I 2006 fik formålsparagraffen sin nuværende form, og i §1 står der bl.a. ”… gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer …”
Den danske folkekirke er en stor del af dansk kultur og – historie, både før og nu. Kirken er et af de rum, hvor der afholdes flest koncerter, den har stadig en stor betydning i forhold til familietraditioner som dåb, konfirmation, bryllupper og begravelser. Og ved at lære om fortiden og kirkens betydning før, dens påvirkning af samfundet op gennem tiden, er det med til at give et billede af, hvordan kirkens rolle i samfundet er i dag.

I formålet for musikfaget står der bl.a. at eleverne skal udvikle kompetencer, der gør de kan udtrykke og opleve musik. De skal synge danske sange, kunne deltage i musiklivet og forholde sig til de mangeartede musiktilbud vi har i samfundet.

I stykke 3 står der: ”I faget musik skal eleverne udvikle forståelse af dansk- og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, del i dens historiske perspektiv.”  Samarbejdet med kirken er med til at understøtte det, vi skal som skole. Kirkens egen musik er en del af samfundets musiktilbud, og kirkens rum er oplagt til at udtrykke eget musik.

I kompetencemålene for kristendom skal man efter 6. klassetrin under kompetenceområdet ”bibelske fortællinger” sørger for at: Eleven kan genkende temaer fra centrale bibelske fortællinger i kulturelle udtryk.” Og netop ordet kulturelle udtryk åbner op for at arbejde med eleverne kreativitet. Ordets latinske betydning – dyrke – kan måske betyde, at eleverne på en eller anden måde skal ”dyrke” temaerne fra de centrale bibelske fortællinger. Når man dyrker noget, kan det betyde, at man arbejder indgående og engageret med det. Når man dyrker noget, må der også meget gerne vokse noget frem. Børn er skabere af og behersker mange forskellige kulturelle udtryksformer – og kroppen er deres vigtigste redskab. Så udover at arbejde med kultur for og med børn skal man i den grad også huske at have fokus på kultur AF børn. Det giver jo rig mulighed for, at udtrykke etiske og moralske temaer set ud fra børnenes indfaldsvinkel.

Når så muligheden for et samarbejde mellem kirken og skolen, hvor begge parter har en interesse i netop samarbejdet – kan se det sjove i det – og man samtidig er med til at understøtte og opfylde visionerne i formålet med folkeskolen, er det da bare at komme i gang.